Mange negative henvendelser på, at jeg har fået mig en blog!

Kære læsere. ?

Efter jeg har oprettet denne blog, har jeg modtaget en del negative kommentar på bloggen. Nogen af kommentarerne er simpelhen så respektløse, at jeg bliver nød til at oprette et indlæg på dette! Så jeg for en gang for alle kan få besvaret jeres negative holdninger.

Det at jeg har valgt at oprette en blog og prøve noget nyt, er en del af det at leve og tage nogen udfordringer op, som jeg brænder for. Selvom jeg udemærket godt ved, at jeg ikke er så god til det, ( ENDNU) men mit mål er at lærer det med tiden og blive bedre. Hvis man har interesse for sin udfordring, så kan man i mine øjne opnå rigtig meget. Så det jeg prøver at fortælle, er at jeg har valgt at prøve udfordringen med at blogge, men jeg tvinger ingen af jer til at læse den! At nogen udtaler sig om hvad jeg skal, synes jeg er forkert. Fordi at nogen ikke er enig i, med hvad jeg skal gøre med mit liv, og folk er meget interesseret i at komme med forslag om hvad jeg skal med mit liv. Jeg takker mange gange for jeres interesse, men jeg er gammel nok til selv at tage denne beslutning.

Nogen skriver bl.a. At jeg skal få mig en uddannelse og gøre noget med mit liv. Jeg har 2 erhvervsuddannelser bag mig og en bachelor på vej. Jeg har arbejdet inde for mit fagområde siden jeg var 16-17 år gammel og har efterhånden en del erfarring, jeg brander for at hjælpe andre mennesker og prøver at gøre en forskel for dem som netop har behov for dette. Mit arbejds liv kommer jeg aldrig til at blogge om. Men for at danne jer et andet billede ind bare den dumme blondine fra reality programmer, føler jeg efter de kommentar, at jeg måtte give jer denne information. Mit hovedpunkt i mit liv, er at være inde for sygepleje faget, men i mit privat liv, har jeg lavet lidt reality programmer, dette er min hobby. Nogen går til fodbold, jeg sigter den ene vej og rammer den anden vej, derfor er dette ikke lige noget for mig. Nogen træner i fitness center osv. Jeg er ikke til alle disse ting og i stedet laver jeg reality. Jeg ser faktisk ikke rigtig nogen forskel, jeg viser mit liv åbent for alle og hvad så ? Det er vel mit eget valg, ik ?!. Det vigtigske er at man får noget ud af sit liv, som man selv synes er sjovt og gør en glad. Husk, livskvaliteten er ens vigtigste leve mål i livet.

Folk skriver her inde at jeg ikke er en kendt person, og derfor ikke skal have en blog. Jeg har aldrig set mig selv som kendt, på nogen måde. Jeg ser mig i stedet, som en ung kvinde, som ikke er bange for at dele ud af sit privat liv på tv. Det i ser mig gøre, siger, osv. Det er jo noget alle mennesker gør. Forskellen er bare at mit er synligt og ikke andet. Men folk som ikke er kendte, kan altså også have en blog, bare lige så i ved det. ?

Nogen skriver bl.a. også omkring min kæreste, Walle. ( Knaldperlen). At han er mig utro, at han ikke er god for mig og at jeg ikke skal skrive om ham. Når hvor skal jeg begynde. Tusind tak for jeres bekymringer. Men jeg stoler på min kæreste, at han ikke er mig utro. Omkring om Walle er god for mig, er jeg vidst den eneste rette person til at vurdere det. Der må jeg så sige, vi har det som en blomst, som bliver smukkere for hver dag der går. Hvad, hvem og hvornår jeg skriver på min blog, er der heldigvis kun en der bestemmer og det er mig :D. Jeg vælger at skrive om Walle engang i mellem, idet at han er min kæreste og en stor del af alt hvad der sker i mit liv. Det skal lige punkteres at jeg ikke skriver omkring knaldperlen! Men skriver om ham som min kæreste Walle.

Når nogen skriver de negative kommentarer til mig, her inde på bloggen. Sletter jeg dem faktisk ikke. Jeg er ikke interesseret i at skjule at nogen er uenig med nogen af mine valg i livet. Men ser det i stedet som en positiv vinkel, at NU er jeg sikker på at jeg nok skal få denne blog op og kører. Jeg kalder det motivation. ?

Men med dette oplæg, vil jeg gerne prøve at sende et budskab, til jer som læser dette. Hvorfor er det folk skal svine andre til? Hvorfor rør det os, så vi faktisk bliver kede af det, selvom det er nogen mennesker vi ikke kender? Hvordan kan det være, at man ikke kan fortage sig noget, uden at andre skal komme med sine negative holdninger og prøve at ændre noget hos andre? Er det kun fordi jeg er en offenlig person? Hvad tænker i, når i læsere disse spørgsmål?

Detter er nogen spørgsmål, som kører igennem mit hoved. Svarende ved jeg aldrig om jeg får. Men jeg synes det er meget interessant at tænke over. Nogle mennesker ville se dette som mobning. Hvad for personen som skriver det ud af det? og hvad for modtageren ud af det? Livet handler om glæde, udfordringer, kærelighed og samvær. Husk at vær mod andre, som du gerne selv vil behandles. 

Det sidste jeg vil sige om dette emne, er dem som har tålmodighed med at jeg er ny på dette område og ønsker at læse om mit privat liv, er mere ind velkommen. ? Men jer som kun har travlt med at få mig til at stoppe med at blogge, kan jeg lige så godt sige, at det kommer ikke til at ske, før jeg i det midste har givet det et forsøg! Så mit råd til jer, kan i ikke holde ud at læse på min blog, Så lad dog hver! ?

Ønsker alle en forsat rigtig dejlig dag ?

-Kia <3

Big, long, fun and happy

Ja hvad sker der her ? ?

I weekenden skulle Walle ud og sælge burger med Rene Dif, i hans nye rullende vogn. Jeg synes det lød som en fantastisk sjov ide. Det måtte jeg bare se  ?

Walle er ikke ligefrem personen, som springer først ud i køkkenet og finder gryden frem når det er spise tid. Så Walle lave burgere… Ja held og lykke, må jeg ærlig indrømme at jeg tænkte. Men kort tid efter stod Walle og var i fuld gang med at forme de blødeste og lækkereste og HOARéste burgere.

Det må jeg sige, et dejligt syn <3

Men ja, det er jo knaldperlen og Rene Dif, vi har med at gøre, så helt seriøst kan det ikke blive ved med at være…

Billedet siger vidst alt! ?

Jeg takker for en meget underholdene dag i rigtig godt selvskab. ? <3


Den store båd

Alle snakker i øjeblikket om en kæmpe båd, som er lagt til havn i København. Når alle lyder så spændt når de snakker om det, tænkte jeg at det var noget man måtte opleve.

Ja der står den. En kæmpe stor flot båd. Tænk at eje sådan en, med bar, diskotek, butikker, spa osv…. Nej ellers tak, jeg bliver sø syg og tanken om rengøringen gør mig, måske lidt mere søsyg. Jeg holder mig til jorden. Walles første reaktion, var at lede efter med øjne, hvor spaét kunne være placeret.. Men det undre os jo ikke..

Det var lidt fra ugens weekend ?

-Kia

Københavnerne indtager Jylland

I weekenden indtog mine venner og jeg Jylland med et brag. Vi lagde ud med en enkel øl fredag aften og planen var derefter at skulle i seng. Men.. ja. en øl, sådan gik det ikke. Det blev til fest til den lysemorgen. Kl. 10.00 havde jeg lavet lækkert stort morgenbord, også var det bare op… Derefter tog vi en tur i Fårup sommerland, hvor vi brugte hele dagen. Jeg var taske holder, mens de andre gav den gas i forlystelserne. Walle var i sær meget begejstret for de vilde rutsjebaner.

Efter jeg begyndte at være kærester med Walle, er jeg begyndt at få et indblik i Jylland. Det at komme fra Jylland eller København, er jo fuldkommende lige meget, det er jo stadig det samme land. Det var det, mine tanker gik på. Men, sådan er det ikke helt. Her kommer 5 oplevelser jeg bare MÅ dele med jer.


Jylland set med Københavner øjne.

Oplevelse 1:

Jeg kommer gående på gaden, jeg synes pludselig at der lugter en del af lort. Jeg kigger straks under den ene sko, ingen hunde lort, derefter den anden heller ingen hundelort. Men der lugtede altså stadig af lort. Senere skal Walle og jeg ud. Så opstår lorte lugten igen. Endnu engang kigger jeg under skoene, stadig ingen hundelorte at se. Vi sætter os ind i bilen og kører afsted. Lortelugten tager til. Jeg begynder at blive fuldkommen skør i hoved, der duftede ikke ligefrem af blomster. Så kigger Walle på mig og spørger mig hvad der er galt. Jeg fortæller ham, at der lugter virkelig af hundelort, men jeg har altså ikke trådt i nogen. Walle kigger på mig og begynder at grine og idet siger han ” Slap dog af, det er bare gylle”. Gylle er så åbenbart ko lort.

Så i Købehavn kan vi altså træde i en hundelort, så der lugter.

VS

i Jylland der sprøjter de frivilligt ko lort ud på markerne, for at der lugter.

Oplevelse 2:

En pige fortæller mig, at hun skal til mors i weekenden. Jeg bliver helt stille med triste øjne.

Mig: Det er jeg rigtig ked af at hører. Er du okay?

Pigen: Det skal du ikke være. Ja jeg glæder mig.

Mig: Glæder du dig! Var det ikke en du var tæt på?

Pigen: Det er min familie, så jo.

Mig: Det gør mig ondt, jeg håber du er okay?

Folk omkring mig begynder at grine. Derefter sige de ” Kia, Mors er en ø. Hvor i pokker skulle jeg vide det fra? I København er det et udtryk for en er død…

Oplevelse 3:

Når Walle har besøgt mig i København og vi har været ude og kører. Så bliver han hurtigt sur og irriteret mens han skælder ud over alle de lyssignaler og køér der er i København. Jeg griner bare af ham. Jeg synes jo ikke det er så slemt, det vænner man sig hurtigt til. MEN.. Jeg forstår Walle meget bedre den dag i dag. I Jylland er der flere rundkørsler ind lyssignaler og for at komme frem og tilbage til diverse byer, er der motorvej.

Oplevelse 4:

Jeg kommer kørende på en stille vej i Jylland. Man må kører 60 km/t. Og dette gør jeg. Pludselig ud i det blå kommer der et rensdyr løbene ud foran min bil på vejen. Jeg når heldigvis at stoppe op, så den kommer sikkert over gaden. Men der begyndte jeg, at grine. Det er virkelig et tegn på jeg er i Jylland. Sådan et dyr har jeg aldrig set på gaden i København.

Oplevelse 5:

Når man er ude og rejse, så snakker folk fx. engelsk eller tysk. Det er til at forholde sig til. Jeg er på ingen måde god til sprog. Men at komme til Jylland, føles som et helt 3 sprog. De snakker enlig dansk. Men det lyder på ingen måde sådan nogle gange. Jeg skal koncentrere mig rigtig meget når jeg lytter til en jyde. De snakker meget hurtigt og udtaler kun ordene halve. For mig kunne det lige så godt være fransk de talte. En ting jeg har fundet ud af, at have til fæles med Jyderne er, at de nærmest danner sine egne ord. Ord man ikke kan stave til og ord som jeg aldrig har hørt før. Kan være jeg enlig burde være født Jyde..

Som Københavner i Jylland, føler jeg mig som en turist. Der er så meget forskel på de to landsdele, jeg behøver slet ikke at rejse ud af EU, for at opleve nye ting. Jeg tager Jylland som en kæmpe oplevelse og føler at man har pligt til at lærer sin land at kende og det er nu mit mål. Jeg vil løbende dele mine oplevelser fra Jylland med jer her på bloggen.

-Kia <3

Sommerferien startede med et stort smil

Nu er sommeren endelig ved at være over os. Det betyder jo SOMMERFERIE. Jeg vil tro, at mange mennesker ser frem til at holde ferie og tilbringe en masse tid sammen med familien, vennerne og ikke midst udenfor i det dejlige vejr. Når vi nærmer os sommeren glæder jeg mig, lige som alle andre til at holde ferie. Men der er en ting, som holder mig fra at glæde mig for meget. Ordet EKSAMEN, skræmmer mig helt nede fra storetåen og helt ud til lillefingeren. Jeg har aldrig været god til at takle, det at gå til eksamen. Det at blive testet i noget man virkelig brander for, gør mig så inderligt nervøs. Dagene op til eksamen, klare jeg mig endeligt godt, jeg fokusere på at læse og øve eksamen så godt som jeg overhoved kan. Men så snart jeg træder ind i eksamens rummet, og ser ens vejleder sammen med censor ved bordet med den grønne dug. Det er så HER at jeg kan mærke at min sjæl stille og roligt forsvinder fra min krop. Jeg kæmper en kamp for ikke at begynde at græde og prøver at holde fokus.

Men nu tænkte jeg at der skulle ske noget nyt. Jeg kan ikke blive ved at have det sådan til alle eksamerne og det er en virkelig kedelig måde at starte sin ferie på. Så jeg tænkte der skal ske noget nyt. Derfor øvede jeg anderledes end jeg plejede jeg lavede nogen plancher, hvor på jeg skrev nogle stikord. Jeg tænkte det ville formå at hjælpe mig, hvis hjernen gik fra inde til eksamen. Jeg øvede med mine plancher 25 gange, så jeg til sidst kunne min fremlæggelse til eksamen udenad.

Dagen kom og jeg skulle op til eksamen. Det startede som det plejede, jeg blev helt stiv i kroppen og havde allermest lyst til at løbe skrigende ud af døren. Jeg forstillede mig, at jeg havde sådan en total grim maske på, så min vejleder og censor ikke kunne se mig. Tro det eller ej, det hjalp faktisk. Så gik jeg i gang med min fremlæggelse. Det hele gik så stærkt, at det eneste jeg husker, var da min mund og læber var blevet så tørre at mine læber klistrede sammen og idet sagde de heldigvis at tiden var gået. Jeg går derefter ud og er stolt over at jeg ikke græd til denne eksamen og nu var det overstået.

Jeg bliver kaldt ind til bedømmelse. Det eneste mine tanker gik på var, at jeg bare skulle bestå også ville jeg være tilfreds. Da censor informere mig om, at jeg fik et 12 tal. Der begyndte jeg at græde. Jeg har aldrig hørt eller set et 12 tal før. Jeg har altid hadet eksamen, den gør mig så nervøs ligesom mange andre. Det gælder om at finde den måde der fungere bedst for en, til at komme igennem sin eksamen. For mig hjælp det, at lade som om de ikke kunne se mig. Min så grundige øvelse hjemme fra, gjorde at lige meget hvor meget jeg tabte tråden til eksamen, så tænkte jeg tilbage på da jeg øvede mig. Det er lige som en sang. Det krævede meget tid, men jeg formået at lærer det uden ad og det resulteret tilsidst i, at jeg gik super glad på sommerferie. ?

Husk at man kan hvad man vil. Nogen ting må man erkende at man har svært ved, og derefter har man mulighed for at prøve at arbejde med at finde ud af, hvordan man bedst muligt med fx. en eksamen kan få det til at blive en god oplevelse i stedet for en negativ oplevelse.

– Kia