Drømmen er ved at være noget, men hvad nu?

Kære læsere. ?

Det er ved at være et stykke tid siden nu. Siden sidst i har hørt fra mig og der er sket en del. Jeg står nu i et valg jeg skal træffe, som føles som en af mine største livs begivenheder. Nemlig min karrierer…

Der er ca. 3 1/2 måned til at jeg forhåbenligt står færdig udlært som sygeplejerske. En drøm jeg har haft siden jeg gik i 8 klasse, hvor jeg var i praktik hos sygeplejerskerne på Rigshospitalet. Den dag ændrede mit liv. Fordi jeg netop der fandt ud af hvad jeg ville være, når jeg blev stor. Jeg ville gerne gøre en forskel, ligesom dem! Nu står jeg her, lige på nippet til at være færdig uddannet. Turen her til har været lang og hård. Men jeg har formodet det. Der kører derfor en masse tanker rundt i mit hoved i disse dage, med hvad så nu? At nå sit mål, giver en stor lettelse og stolthed over for sig selv. Men hvad skal jeg bruge min uddannelse til. Skal jeg forsætte mit arbejde i psykiatrien, som er det jeg er dygtig til og brænder for? Eller skal jeg ud og prøve og have et job på en somatisk afdeling og få noget erfaring? Eller skal jeg lytte til den lille stemme i mit hoved, som enlig godt kunne tænke sig at læse videre? Jeg står midt på en skille vej lige nu, og kan ikke rigtig finde ud af hvilken vej jeg skal gå. Jeg har hele tiden haft min plan, som jeg har fuldt til punkt og prikke. Men planen stopper nu, så hvad er min nye plan ?

Livet igennem som sygeplejerske studerende, har givet mig meget med på min vej. Ikke blot som teori og klinisk erfaring men også min egen personlige udvikling. At være sygeplejerske er ikke blot at hjælpe nogle mennesker som har det svært eller har en sygdom. Men at være sygeplejerske og kunne se det interessante i hvert enkel menneske. Vi har alle hver vores behov, hver vores måde at kommunikerer på, hver vores måde at handle på og ikke mindst hver vores måde at se verden på. Det ser jeg som være noget af det mest værdi fulde jeg har lært igennem min uddannelse. Vi har alle det til fælles at vi er et menneske, og et menneske med følelser også selv dem, som angiver ikke at have det eller måske bare ikke altid viser det. Men det har de. Vi har bare alle hver vores måde at vise dem på. Som sygeplejerske, skal du kunne opfange et hvert signal fra det enkle menneske og kunne her med aflæse det enkle menneskets behov. Dette ser jeg som det mest fantastiske og fascinerende jeg har lært. At gøre en forskel indebærer derfor ikke blot at hjælpe i sygdom og krise, men også at kunne føle, lytte, se og give hvert enkel menneske det individuelle behov, som nogle gange bare er, det at være tilstede, så mennesket føler sig anderkendt. Dette er noget alle har behov for hver eneste dag.

Som sygeplejerske har man rigtig mange muligheder for både job og efter uddannelser. Derfor er der rigtige mange forskellige veje at gå. Man vil jo gerne vælge den rigtige vej. Men hvad for en er den rigtige vej? Det føles så mærkeligt for mig, at står og være så uvist omkring min fremtid.

-Kia <3

På fuld fart med den danske sommer..

Kære læsere.

Så kom den Danske sommer.. ! ? Den vi alle har længes efter. Jeg har ihvertigfald.

Dansk sommer kan være noget af det bedste, når vinden står stille og graderne når op på de 27. <3

I går var Walle og jeg med min familie ude og sejle rundt i København. Mine forældre har en lækker stor båd, hvor der virkelig er mulighed for at nyde solen, når den står højst på himlen. Jeg har aldrig rigtig været særlig vild med at sejle, men når der er helt vind stille, så er det bare livet at ligge ude på båden midt på havet.

Ønsker alle en fantastisk dejlig sommer <3

-Kia